Tvangsauktioner

Vi bistår panthavere, udlægshavere og debitorer med tvangsauktioner

Hos Skovgaard Alsig har vi indgående kendskab til alt vedrørende tvangsauktioner. Vores bistand i forbindelse med tvangsauktioner består i alt fra den indledende inkasso, indtil der er afregnet efter tvangsauktionen.

Under tvangsauktionen bistår vi panthavere med udarbejdelse af salgsopstilling, annoncering, gennemførelse af tvangsauktionen og afregning m.v.

Er det din bolig, som er begæret på tvangsauktion, bistår vi også gerne dig, så dine interesser bliver varetaget bedst muligt, uanset hvilken situation du står i.

Vi repræsenterer endvidere også andelsboligforeninger både som ejendomsadministration eller som ad hoc. Vi bistår i forbindelse med tvangssalg og tvangsauktioner af andele i andelsboligforeningen.

Kontakt os

Skal vi bistå i forbindelse med en tvangsauktion? Så kontakt os på telefon 33 13 11 30 eller udfyld vores kontaktformular.